Opbygning af bilenDa vi læste vores opgave sad vi længe og diskuterede om hvad vi kunne tænke os at lave. Vi var alle enige om at det ville være nemmest med et køretøj men vi havde svært ved at blive enige om hvordan køretøjet skulle se ud og hvor mange hjul m.m. det skulle have. En af de første ideer var at lave en UFO-lignende tingest med tre hjul, da vi havde tænkt en del over hvordan det bedst kunne lade sig gøre at dreje skarpt. ![]() Problemet kom så da vi skulle til at bestille de forskellige dele, fordi det eneste vi fik udleveret var et katalog. Og da ingen af os har nogen viden inde for forskellige motorer, og vi ikke rigtig vidste hvor tung vores UFO-ting ville blive, hoppede vi simpelt hen af den vogn med at bygge det hele fra bunden, og valgte så i stedet at købe en færdigbygget bil. Vi havde ikke de helt store krav til bilen, udover at den skulle være så stor at vores print skulle kunne være der. Vi valgte så at købe en fjernstyret Nikko Arion fra Føtex. Det første vi gjorde var at splitte bilen ad, da vi skulle finde ud af hvordan selve styretøjet og drivmotoren fungerede. Den første motor vi rodede med var drivmotoren, hvilket var meget nem at få til at virke efter vores behov, da vi blot skulle skifte poler for at få motoren til at skifte retning. Motoren til styretøjet var derimod lidt mere besværlig, da vi ikke lige med det samme kunne få motoren til at køre begge veje. Efter at have rodet med og målt på motoren og søgt på datablade, valgte vi i stedet at gå uden om det lille print som styrede motoren. Vi monterede ledningerne direkte på motoren, og havde derfor to motorer der kunne styres på samme måde. Nu hvor vi vidste hvordan vi kunne styre vores motorer skulle vi bare finde en løsning på, hvordan vi skulle kunne styre dem via vores kit. Til at begynde med ville vi gøre brug af transistorer men den ide faldt hurtigt til jorden, da transistorer har den svaghed at hver gang vi passerede en transistor formindskes vores signalet. Vi kom så i tanke om at vi bare kunne bruge vores relæ fra kittet til at vende strømmen til motoren, selvom det betød at vi skulle til at lave et ekstra print. Da der kun sidder ét relæ på vores kit og vores motorer hver kræver to, skulle vi til at konstruere et lille ekstra print for at kunne få fuld kontrol over vores motorer. Da vores lille print var loddet færdig skulle vi til at montere vores nyindkøbte kontakter på vores bil samt kit. Det var en meget nem procedure, da vi valgte at tilslutte alle fire kontakterne direkte til vores fire trykknapper på kittet. Med hensyn til monteringen af de forskellige dele har vi været glade for tape. Ud over det lille print med relæerne til motorstyringen der er monteret i en lille kasse ... ... og kittet, der er monteret med 2 skruer og møtrikker i de oprindelige huller i bilens karosseri, er resten monteret med masser af tape: |
|||