Chipsguiden.dk

Anmeldelse: KiMs Ovnbagte Chips - Løg & Ost


Produktbillede
Producent: KiMs
Produkt: Ovnbagte Chips - Løg & Ost

Købt i Sponsorat
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 02-06-2009 af Alfaman

Alfamans bedømmelse:

Så kom KiMs med deres bud på "baked" chips! Rune har allerede testet den anden variant, Sour Cream & Forårsløg. Hvis du ikke har læst den, kan du finde den lige her


Det "smarte" ved ovnbagte chips er, at det reducerer fedtindholdet utrolig meget. Disse chips indeholder under 8% fedt, hvor almindelige chips har en hel del mere.

KiMs ovnbagte chips har været undervejs i over et år, og blev altså overhalet indenom af Lay's som udkom med deres Baked serie, også med to smagsvarianter. Hos KiMs mener de selv, at deres chips er bedre, da de er mere rettet mod det danske marked. Allerede nu vil jeg give dem helt ret!

For at få lidt variation i vores anmeldelser har jeg for første gang i Chipsguiden.dk's historie haft hjælp af et panel af smagstestere.. Uha det lyder flot.. men for at sandheden skal frem, så var en grillaften med familien en god undskyldning for at hive et par poser chips med! ;-)

Umiddelbare indtryk:
Søren: De lugter ikke godt.
Orla: De lugter af Sørens kreatin pulver.
Rita: Puh hvor de stinker!

Smagsindtryk og bedømmelse:

Orla: Ikke så stærke. Umiddelbart lidt tørre. 2,5 stjerner

Jennie: De smager lidt som ostepops, men de er bedre, for man kan sagtens spise dem her og så kysse en bagefter, uden at personen ved man har spist chips.
4 stjerner.

Rita: De er ret stærke, men smager godt! 3 stjerner.

Søren: 2 stjerner!

Med min stemme på 3 stjerner giver det et gennemsnit på 2,9 stjerner. Jeg vælger at runde op til 3 ud af 5, da det ikke er muligt at give 2,9 i vores system.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Alfaman? Log ind for at give din egen bedømmelse.