Chipsguiden.dk

Anmeldelse: KiMs Ovnbagte Chips - Sour Cream & Forårsløg


Produktbillede
Producent: KiMs
Produkt: Ovnbagte Chips - Sour Cream & Forårsløg

Købt i Sponsorat
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 01-06-2009 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Ikke længe efter Lay's introducerede deres Baked-serie i Danmark er KiMs nu også kommet med en serie ovnbagte chips, som allerede er at finde på butikshylderne. Den variant jeg har valgt at bedømme er med sour cream og forårsløg. Hvorfor det er forårsløg og ikke almindelige, danske løg tør jeg ikke sige, jeg kan heller ikke lige umiddelbart smage forskel på disse og "almindelige" Sour Cream & Onion-chips.
Til gengæld er der forskel på fedtindholdet, der for Lay's vedkommende er 9,5-10% og for KiMs er helt nede på 7,5%. Altså en rimelig forbedring.

Det største kritikpunkt ved ovnbagte chips har altid været at de er rigtig tørre, så tørre mange vælger aldrig at købe ovnbagte chips igen (se f.eks. denne gamle anmeldelse af Funny-frisch Ofenchips).
Heldigvis har både KiMs og Lay's gjort noget ved dette, så de langt mere føles og smager som almindelige, friterede chips.

Jeg synes heller ikke KiMs overgår Lay's hvad konsistensen angår. Den knaser rigtig fint og føles ikke som kiks. De har også styr på sukkeret, så de ikke efter en halv posebegynder at minde om mariekiks, som Lay's gør.

Til gengæld, og det er et stort kritikpunkt, er alle chips knækket, desværre i rigtig mange små stykker. Det er altid irriterende at skulle grave i bunden efter den sidste 1/4-del af posen - og det undrer mig at så mange er knækket, når disse chips føles hårdere end traditionelle chips.

Smagen fejler derimod ikke noget, den er kraftigere og bedre end konkurrentens. Den smager som Sour Cream & Onion-chips skal.
Desværre føles det stadig som om den bare ligger oven på chipsen og kan falde af for et godt ord. Der havner også en god del på fingrene i stedet for i munden.

Alt i alt har jeg valgt at give disse chips 4 stjerner.

På plus-siden er smagen, fedtindholdet og den generelle konsistens.
På minus-siden er at smagen "sidder løst" og at de knækker alt for let.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.

Følgende brugere har givet deres egne bedømmelser:

Seto

Imponerende forbedring af Sour cream chips. Hvad jeg vil kalde Kims klart bedste variant chips efter de udgåede Toscana Fantasia Rosso. Genialt med forårsløg i stedet for de originale som lige giver disse chips den kant de havde brug for. Og sprødheden i disse ovnbagte er fantastisk sammen med den perfekte mængde krydderi. Endelig en virkelig god nyhed på chipsmarkedet! Ps. Hvorfor er det negativt at der er mange knækkede i bunden? Det er da bonussen ved en pose chips. Den lækre bund fyldt med krydderierne og essensen af smagen :)

Mvh. Søren

Alfaman

I samme stil som ved min anmeldelse af KiMs Ovnbagte Chips med Løg & Ost, kommer her indtrykkene fra 5 personer:


Søren: Sprøde! Er sundere end normale chips, der er ikke så meget fedt i dem, men de er stadig ikke så sunde som f.eks. frugt. 3,5 stjerner.

Jennie: Ikke så kraftige, men lige tilpas. 5 stjerner!

Rita: 4,5 stjerner. "Dem kan jeg skide godt lide". Efterlader ikke den fedtede hinde på fingrene som normale chips gør. Super godt.

Orla: Dejligt med chips der smager godt, og alligevel ikke har så meget fedt i sig. 4,5 stjerner.


Anders: Super god smag, præcis det der manglede ved Lay's baked - masser af krydderier og smag. Rigtig sprøde, pga. fremstillingsmetoden hvor det er kartoffelpulver som bliver bagt. Kan helt klart anbefale folk at prøve disse chips!
4,5 stjerner.


Gennemsnit i alt: 4,4 stjerner.