Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Grovchips Chili Klaus Chili Chips - Den Milde


Produktbillede
Producent: Grovchips
Produkt: Chili Klaus Chili Chips - Den Milde

Købt i SuperBrugsen
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 17-10-2015 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Det er blevet tid til den milde variant af Chili Klaus' chilichips. Se bedømmelsen af "Den vilde" her. Da chipsene er forholdsvis ens er dele af bedømmelserne ens.

Selve chipsene er som vi kender Grovchips. Grove kartoffelflager stegt i jordnøddeolie. Det giver en god, fed bundsmag der egner sig godt til at putte krydderier på.

Selve smagen er den samme som i "den vilde" variant. Den kan bedst beskrives som en blanding af salt og barbecue/paprika. Smagen udmærker sig ikke på nogen måde, ja den er faktisk en kende jævn. Men den er god og går rigtig fint sammen med chilien - som vi kommer til nu.

Chipsene er krydret med chili af typen 'Trinidad Scorpion Moruga'. Den betegnes som en af dem fra 'øverste hylde' på posen, hvilket kan undre da det er den milde variant man har fat i og at den ligger på 'vindstyrke 4'. Men det kan selvfølgelig være der bare er brugt mindre af den, for at holde styrken nede.

Og mild det er den. Der er ingen problemer med at smage chilien dog, og man får det hurtigt varmt i munden. Men chilistyrken passer overraskende godt til smagen og de komplimenterer perfekt hinanden. Chilien får sparket gang i en ellers kedelig smag. Det er anderledes end andre chilichips som jeg hurtigt bliver trætte af - denne bliver jeg ikke træt af, og det er som sagt ikke fordi chilien ikke viser sig ansigt.

Posen overrasker positivt, modsat "den vilde" variant. Karakteren ender på 4,5 stjerner hvilket må siges at være rigtig flot. Chilistyrken er perfekt afstemt for os der helst kun vil smage chili på vej ind og ikke ud igen.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.