Chipsguiden.dk

Anmeldelse: XOX Gebäck Party-XOXys Mexican Style


Produktbillede
Producent: XOX Gebäck
Produkt: Party-XOXys Mexican Style

Købt i Tysk grænseshop
Vægt: 450 g
Anmeldt d. 30-08-2013 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

En tur til tyskland resulterer altid i køb af spøjse chips og snacks. Jeg ved ikke om man kan kalde XOX for spøjs, for de sælges også i Danmark, dog ikke i så mange forskellige varianter. Denne 450 grams pose er "Mexican style", hvilket leder ens tanker hen på en intens og stærk smagsoplevelse.

Og de er ganske vist stærke. Ikke overdrevet stærke, måske nærmere "godt krydrede". De brænder ikke i munden, men når man har spise tilpas mange får man lyst til lige at sippe til en cola...

Smagen er svær at beskrive. Der er ingen gennemtrængende smag ud over røget paprika. Ingredienslisten er da også et virvar af smagsstoffer som salt, chili, paprika og røget paprika, spidskommen, hvidløg, maltmel, sour cream-pulver og meget andet interessant.
Det kræver lidt tilvænning, men når man er igennem en håndfuld eller to så smager det så godt at resten glider ned med glæde.

Med hensyn til konsistensen så er den ganske udmærket. Snacksne knaser meget godt og der er meget få, hvis overhovedet nogen, knækkede i posen. De er dog så fede at når man tygger mange på én gang så virker det noget olieret/fedtet.

Som man kan se er jeg rimelig glade for disse snacks, dog havde det givet en halv stjerne mere hvis smagen var knap så broget. Posen vil gøre sig rigtig godt som en festsnack - hvilket posens design selvfølgelig også lader en vide - da man får rigtig meget for pengene, samt de er nemme at få fat i pga. snackens størrelse og udformning.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.