Chipsguiden.dk

Anmeldelse: XOX Gebäck Cheese Balls


Produktbillede
Producent: XOX Gebäck
Produkt: Cheese Balls

Købt i Amazon.de for ca. 11 kr.
Vægt: 150 g (73.33 kr/kg)
Stregkode: 4031446812038
Anmeldt d. 06-06-2021 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Lige når man åbner posen bliver man glædeligt overrasket da man mødes med en kraftig ostedunst. Dirrende af forventnning kaster man den første ostekugle i munden og så bliver man slemt skuffet...

Smagen er nærmest ikke-eksisterende. Den er meget flad og den smule der er, er væk med det samme. Smagen er i og for sig god nok, havde den været 2-3 gange kraftigere så havde posen nemt fået flere stjerner.

"Flad" beskriver også meget godt konsistensen. De er SÅ luftige og porøse at tungen uden problemer kan mase dem flade, sådan skal majssnacks kogt i solsikkeolie altså ikke være. Det gør naturligvis også at nogle af dem er knuste i posen og at der er en masse smulder i bunden.

Desværre en skuffende oplevelse og derfor kun 1½ stjerner. Køb i stedet en pose billige kopi-ostepops.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.