Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Walkers Salt & Vinegar


Produktbillede
Producent: Walkers
Produkt: Salt & Vinegar

Købt i Butik i England
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 30-04-2009 af Alfaman

Alfamans bedømmelse:

Efter lidt skriveri på vores forum, samt på mails til Rune og jeg, omkring de her vinegar (eddike på dansk) chips, var jeg blevet ret interesseret i, at smage den slags chips.

De er desværre ikke umiddelbart til at få fat på, her i Danmark, men så fik jeg en besked fra en sød veninde om, at hun gerne tog nogle med hjem fra England af! Hun havde hørt Rune og jeg på P3, og havde været helt enig med Rune i, at det var mærkeligt at vi ikke kunne få chips med Salt & Vinegar smag i Danmark. Storartet!

Nå, men lad os komme til sagen: Smagen!
Da jeg åbnede posen duftede det dejlig syrligt, heldigvis slet ikke på samme måde, som når man åbner en flaske eddike, eller afkalker en kaffemaskine med eddike.. Pyha! :-)
Smagen er faktisk helt i orden, de er ret syrlige, men saltet redder en hel del, og gør det til en mere afrundet smag. Virkelig lækre chips det her :-)


En lille sjov anekdote er, at Walkers mærket er det vi i Danmark kender som Lay's. Firmaet bag, PepsiCo, har valgt at markedsføre dem som Walkers i England, og da min test-pose ankom derfra, ja så er navnet Walkers.

Det kunne være interessant at prøve og se, hvor godt chips med denne smagsvariant ville sælge i Danmark.. Jeg ville i hvert fald købe en pose en gang i mellem, men om andre også ville gøre det, ja det er jo lige spørgsmålet.

Disse chips får 4,5 ud af 5 stjerner pga. den gode smag, og så trækker jeg en halv stjerne fra, så vi ender på 4, fordi de er svære at få fat på i Danmark.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Alfaman? Log ind for at give din egen bedømmelse.