Producent: Tootsie Roll Industries Produkt: Tootsie Roll Købt i Bilka for ca. 18 kr. Vægt: 64 g (281.25 kr/kg) |
På en længere vandring rundt i Bilka støder jeg som så ofte før på deres amerikaner-hylder, hvor man finder diverse interessante (men dyre) ting. En af tingene er denne slik-"rulle". Har man set film og serier fra USA har man også hørt om tootsie rolls, så den skulle jeg selvfølgelig prøve.
Og jeg forstår egentlig godt den er populær. Det er sådan set bare karamelstang med smag af chokolade, hvilket vi havde i Danmark i forvejen. Men det jeg godt kan lide ved denne er at det ikke er sådan noget klæbrigt, sejt karamel men rent faktisk er til at tygge uden at skulle konsultere sin tandlæge bagefter.
Problemet opstår først ved kassen i Bilka når man skal af med 18 kroner for en karamelstang. Havde den været til at betale havde den nemt fået en halv stjerne mere.