Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Takis Xtra Hot


Produktbillede
Producent: Takis
Produkt: Xtra Hot

Købt i Spotdiscount (Tyskland) for ca. 5 kr.
Vægt: 90 g (55.56 kr/kg)
Stregkode: 8412600028629
Anmeldt d. 13-01-2024 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Fandt denne pose spanske snacks på en tur til tyskland.

Rørene er lavet af majs ligesom tortillachips, bare rullet sammen. De knaser fuldstændig som tortillachips så ingen overraskelse der. De er meget robuste og der var ingen knækkede rør i den lille pose

Smagen er ikke lige så fremtrædende som den anden pose Takis, til gengæld er der skruet op for chilien!
Allerede efter et par rør begynder det at kilde bagerst i halsen. Efter omkring 10 rør begynder man at have svært ved at holde munden lukket, og et par rør senere begynder næsen at løbe.

De er ikke øredøvende stærke, de hærdede vil måske ikke synes det er stærkt nok, men for os der bare godt kan lide lidt chili engang i mellem er vindstyken tilpas. Vi er ikke der ude hvor man frygter eftervirkningerne, men det føles som en rar lussing der går over efter et par minutter.

Der er som sagt skruet lidt ned for smagen, hvilket er lidt synd, men den er stadig syrlig som de andre med en eftersmag af noget brændt.

Posen lover 6 ud af 6 chilier på skalan og de lever lidt bedre op til løftet om "Xtra Hot" end den anden pose Takis jeg har testet, men jeg har smagt andre chili-chips (sjovt nok også fra tyskland) der gjorde langt mere ondt og tog flere dage at komme igennem.

Så løftet om en vild chili-oplevelse er måske ikke opfyldt, men smagen er god og chilien er trods alt rimelig kras, så posen ender på 4 stjerner.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.