Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Taffel Dild Chips


Produktbillede
Producent: Taffel
Produkt: Dild Chips

Købt i Sponsorat
Vægt: 175 g
Anmeldt d. 07-04-2018 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Dildchips er gået hen og blevet lidt af en favoritspise for mig, så efter at have fået denne pose tænkte jeg det var passende at anmelde den. Og smagen er som man kender den, den klassiske milde smag af dild er let syrlig og samtidig sød, med en meget aromatisk eftersmag man bliver svært glad for.

Dild er lidt en krydderurt man skal vende sig til, når først smagsløgene er klar så vil man elske smagen. Lidt ligesom rosenkål. Men nok om det...

Chipsen er skåret i tynde skiver med brede riller. De knaser fint men er desværre så skrøbelige at der er mange knækkede i posen, hvilket trækker karakteren ned. Med 175 gram i posen er der også nok til man ikke sidder og tænker "var det dét?" når man er færdig.

Posen ender på 3½ stjerner, de mange knækkede chips trækker ned. Alligevel vil jeg dog klart anbefale disse hvis man har lyst til dild. KiMs, Best Bite mv. har også forsøgt sig med dildsmagen, men her har vi den originale der er værd at gå efter.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.