Chipsguiden.dk

Anmeldelse: STC Cashews Sesam


Produktbillede
Producent: STC
Produkt: Cashews Sesam

Købt i Sponsorat
Vægt: 90 g
Anmeldt d. 07-12-2010 af Alfaman

Alfamans bedømmelse:

På Chipsguiden har vi været så heldige, at blive kontaktet af ejeren af firmaet Scandinavian Trading co (STC) fordi han gerne ville have bedømt firmaets produkter.. Vi er altid friske på sådan en opgave, så selvfølgelig sagde vi ja tak!

Man har kunne købe produkterne i Netto, de kommer en gang i mellem som spot-kampagne-varer.

Ejeren bag enmands firmaet hedder Regnar Kragh, og han har tilsendt os tre forskellige dåser cashew nødder: en med sesam, en med honning og en med sød chili. De bliver produceret i Indonesien.

Denne anmeldelse går på dåsen med sesam cashews.

Billedet på forsiden ligner også indholdet i dåsen.. Det kan godt virke som en underlig ting at skrive, men det er efter min mening ret vigtig. Falsk reklame med billeder der slet ikke ligner produktet er bare u-fedt.

Der kommer endnu et plus i karakterbogen ved emballagen, for ud over at den er flot, så kan den også genlukkes med et plastiklåg, så man ikke skal spise det hele på een gang. Selvom dåsen kun indeholder 90 gram, så virker det som ret meget.

Smagen af nødderne, som alle er fint belagt med sesamfrø, smager næsten som jeg ville forvente. Man kan fint smage sesamfrøene, men ud over det, så er der en bismag af honning, hvilket dåsens dekleration også afslører, at der er i.

Jeg er ikke den store nødde-spiser, og spiser dem sjældent. Det er også derfor karakteren er som den er. Produktet er nemlig fint, smagen er god og jeg har intet negativt at sige.. Den lave karakter på 2½ af 5 stjerner gives kun, fordi jeg ikke er til cashew nødder.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Alfaman? Log ind for at give din egen bedømmelse.