Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Sørlands Chips Balsamico & Mozzarella


Produktbillede
Producent: Sørlands Chips
Produkt: Balsamico & Mozzarella

Købt i Ica Egersund (Norge) for ca. 25 kr.
Vægt: 150 g (166.67 kr/kg)
Anmeldt d. 25-08-2010 af Alfaman

Alfamans bedømmelse:

På en tur til Norge stødte jeg på disse chips fra Sørlands Chips, og de så så spændende ud, at jeg ikke kunne lade være med at købe dem.

Sørlands Chips er norges svar på gourmet chips. Man får kun 150 gram per pose og det er et højkvalitetsprodukt hvor kun de bedste norske kartofler er benyttet, chipsene er lavet i små portioner. På posens forside står der endda hvem der har kvaliteteskontrolleret indholdet! På min har Leif Arne kontrolleret dem. Ud over det står der også hvilken gård kartoflerne kommer fra, og hvornår de er taget op af jorden! De går sgu op i det, de nordmænd :-)

Smagen er ret interessant. Balsamico eddike og mozzarella ost. Smagen er som mange andre chips i denne stil, grovchips som er håndstegt og lavet i små portioner, ikke voldsomt gennemtrængene. Ofte synes jeg der mangler lidt smag, men det er egentlig ikke tilfældet her! Smagen er tilpas afdæmpet, men smager alligevel af noget. Man kan slet ikke sammenligne dem med traditionelle "vinegar & salt" chips, de er slet ikke lige så sure.

Prøv dem hvis du støder på dem! Klart et godt produkt som du bør prøve.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Alfaman? Log ind for at give din egen bedømmelse.