Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Santa Maria Potato Pops Supreme Cheese Flavor


Produktbillede
Producent: Santa Maria
Produkt: Potato Pops Supreme Cheese Flavor

Købt i Rema 1000 for ca. 10 kr.
Vægt: 100 g (100 kr/kg)
Stregkode: 7311312007728
Anmeldt d. 13-02-2024 af Alfaman

Alfamans bedømmelse:

Santa Maria har længe produceret tortilla chips, og er for nylig kommet på markedet med en række produkter de kalder "potato & lentil pops". I skrivende stund har de syv forskellige varianter, som alle kan ses her:
https://www.santamariaworld.com/dk/taste/chips-snacking/

Santa Maria skriver selv, at "Disse nyheder er dejligt sprøde, lette og smagfulde. De er lavet af kartofler, der "poppes" i varmluft og derefter presses til tynde, lette, luftige og sprøde chips i stedet for at blive stegt."

Kigger man bag på posen er der 61% kartoffel, derefter kartoffelstivelse i. For mig føles det ikke som en kartoffel man spiser, men mere noget pulver som er presset i en form. Alle "chips" har samme form og størrelse, og der er nærmest ingen variation mellem dem. Jeg bryder mig ikke særlig godt om denne metode at fremstille chips på, fordi smagen og konsistensen af kartoffel har det med at blive fraværende fra produktet.

På den positive side så er alle chips velkrydrede og ikke som de velkendte Snack Chips fra KiMs, hvor man det ene øjeblik har en overkrydret chip og næste øjeblik én helt uden krydderi.

Santa Marias valg af "SUPREME CHEESE" navnet oversælger produktet en smule, for jeg synes det lægger op til, at smagen skal være voldsomt ostet, men det er den slet ikke. Selve smagen er udmærket og ikke dårlig, men jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet.

Dette produkt er ikke for mig, men andre mennesker som er til "poppede" pulver chips vil sandsynligvis godt kunne lide dem.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Alfaman? Log ind for at give din egen bedømmelse.