Producent: Rheingold Produkt: Rheingold Beer Købt i Føtex for ca. 14 kr. Indhold: Ukendt |
Øllen stammer oprindeligt fra New York, hvor nogle hårdtarbejdende arbejdsmænd bryggede denne lokalbryg. Den bliver stadig brygget i New York, men kan i dag købes i alverdens afkroge, også i Danmark, efter specialøllenes indtog i de danske supermarkeder.
Øllen er faktisk rigtig god, mild som en grøn Tuborg, men med en let krydret smag. Farven kan helt nøjagtigt beskrives som "tisgul", og smagen er mildt sur, uden spor af syrlighed - noget jeg værdsætter. Den smule skum der er, er hvid og flot. Og for lige at runde duften, så er den sød og faktisk kraftigere end smagen.
Flasken er lukket med et kapsel-skruelåg, som man hidtil ikke har set ret tit i Danmark, mange specieløl har dog netop denne smarte åbnemekanisme, så man ikke har besværet med at finde en oplukker.
Alt i alt en rigtig god standardøl. Ikke noget vildt og sikkert ikke noget garvede ølanmeldere vil råbe hurra for, men for mig ville den nemt kunne erstatte en masse (også danske) øl. Prisen er dog skyld i at en halv stjerne mangler.