Sprog: Dansk flag English flag 

 

Vis bedømmelse: Chips og snacks

Producent: Pringles
Produkt: Original

Købt i: SuperBrugsen
Ca. pris: 15 kr
Vægt: 200 g (75 kr/kg)

Bedømt:
Bedømt af:


Bedømmelse:
(forklaring)
Pringles Original
Klik for større billede

Ronsons bedømmelse:

Pringles Original er almindelige saltchips. Eller det vil sige chips, presset af en kartoffelmasse. Jeg tror de fleste kender Pringles, ellers kan jeg nævne at de kommer i rør.

Efter at have taget folien af og puttet den første i munden, stopper man ikke, som deres slogan siger, før den er tom. De smager nemlig godt. De har en let sødlig, men knap så salt, smag. Og smagen er netop afstemt sådan, at man sagtens kan spise hele røret inden det bliver for meget.

Eftersom chipsene er ret kraftige, knækker de heller ikke så let i røret. Men de knaser i munden, og deres bygning sørger for at de ikke smuldrer i pakningen. Heldigvis er der derfor ikke et stort antal knuste chips, omend nogle enkelte.

Der er 200 gram i et rør, nok til at få stillet sin lækkersult, og nok til også at dele ud af. Så jeg vil anbefale disse chips, jeg tvivler dog på om de vil gå godt med dip, i så fald skal det i hvert fald være en stærk dip.


Samlet brugerbedømmelse: Pringles Original har fået en brugerbedømmelse på 4 stjerner
Bedømmelsen er baseret på 4 bedømmelser. Vis/skjul alle brugerbedømmelser.