Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Pringles Dill


Produktbillede
Producent: Pringles
Produkt: Dill

Købt i Bilka for ca. 10 kr.
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 19-06-2010 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Pringles har efterhånden mange forskellige varianter på det danske marked og tit kan man finde dem på tilbud til 10 kr. Og når man gør det, er det fristende lige at købe et par man aldrig har prøvet. Som denne dåse med dild-smag.

Sprødheden er som vi kender Pringles, rigtig god. Chipsene ligger stablet i det lange rør og Pringles skriver på dåsen at der er 90 "pringles inside". Jeg talte dem dog ikke.

Smagen er præcis som man forventer. Har man smagt f.eks. Estrellas Dild Chips så kender man den lidt sure, krydrede smag. Og der er ikke sparet på den, hvilket disse chips sagtens kan bære.

Så alt i alt nogle anbefalelsesværdige chips, var prisen på 10 kr fast kunne de godt have scoret topkarakter, men med en normalpris på ca. det dobbelte er der andre chips jeg hellere vil købe.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.