Chipsguiden.dk

Anmeldelse: KiMs VM Mix


Produktbillede
Producent: KiMs
Produkt: VM Mix

Købt i ABC Lavpris for ca. 5 kr.
Vægt: 140 g (35.71 kr/kg)
Stregkode: 5701979992659
Anmeldt d. 29-01-2023 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

I forbindelse med VM i fodbold lavede KiMs disse poser der er en blanding af snacks formet som skruer, firkantede rør og 'rejechips'. Skruerne og rørene er mere eller mindre som vi kender dem men rejechipsene er mindre og tyndere end Meny-udgaven og har et fodboldmønster.

Hvor længe KiMs egentlig har produceret disse ved jeg ikke. De fandtes under VM i 2018, men de blev altså også solgt under VM i 2022.

Posen beskriver smagen som "krydderi". Det siger måske lidt om ambitionsniveauet.

Og for at starte med smagen så smager posen som den bundkarakter danmark endte med i gruppe D i 2022. Det er en kedelig krydret barbecue-agtig smag, den klassiske med tomat, paprika, chili, løg og røgaroma. Oven i købet er der så lidt krydderi i posen at munden efterhånden glemmer den og det ender bare med at smage lidt surt og salt. En rigtig kedelig oplevelse.

Det eneste smagshøjdepunkt er når man får fat i de runde "fodbolde", der - måske fordi de er lidt mere fedtholdige - har væsentlig mere smag.

Sprødheden fejler til gengæld ikke noget, det hele knaser som det skal.

Jeg fandt et ordentlig parti i ABC Lavpris til 5 kroner og til den pris er de alle pengene værd. KiMs sælger dem selv som restparti til 10 kr, men jeg har også set dem på tilbud til 12 kroner og online til en pris på svimlende 26 kr.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.