Sprog: Dansk flag English flag 

 

Vis bedømmelse: Chips og snacks

Producent: KiMs
Produkt: Snack Chips Havsalt

Købt i: Netto
Ca. pris: 12 kr
Vægt: 160 g (75 kr/kg)

Bedømt:
Bedømt af:


Bedømmelse:
(forklaring)
KiMs Snack Chips Havsalt
Klik for større billede

Ronsons bedømmelse:

Det er ikke hver dag der kommer Snack Chips med en ny smag, så da jeg så dem skulle de straks prøves. Snack Chips er nogle efterhånden legendarisk sprøde snacks der er formet som firkanter med riller. De findes allerede med smag af tomat, sour cream & onion, kylling og (noget intetsigende) krydderi.

Og havsalt-smagen kender vi jo fra en af KiMs' andre poser, men smager denne pose Snack Chips som dem?

Ja og nej.
For lige at starte med sprødheden så fejler den intet. Den er som man kender den - de knaser sindssygt godt og der er meget få knækkede og nærmest ingen smulder i posen. På det punkt ligner det de andre poser i samme serie.

Nu til det mere interessante, for man kunne jo forestille sig at en pose med samme smag ville være redundant, men det mener jeg faktisk ikke den er. For modsat deres anden pose med havsalt så gør forskellen i chippen at den smager markant anderledes. De sprøde snacks er noget tørrere og slet ikke lige så fede i smagen. Det at kartoffelmassen ikke i sig selv har nogen videre smagsprofil gør at den ikke blander sig med havsalten. Man har ikke smagen af "stegt kartoffel" hvilket gør at salten noget nemmere fylder mundhulen og bliver hængende. Det er lidt til KiMs' fordel da de (som man kunne forvente) ikke er jævnt saltet.. Men bestemt noget man lægger mærke til når der ikke er andre smage.

Det er egentlig en speciel oplevelse da ens hjerne forventer kartoffelsmagen - den kommer bare aldrig.

Ikke desto mindre kan jeg klart anbefale dem. Om man ønsker et nyt 'take' på havsalt eller bare vil have noget der knaser så finder man det her. Var de saltet jævnt så havde de nok fået en halv stjerne mere.


Dette produkt har ingen brugerbedømmelser