Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Joe's Sour Cream & Onion


Produktbillede
Producent: Joe's
Produkt: Sour Cream & Onion

Købt i Aldi for ca. 7 kr.
Vægt: 300 g (23.33 kr/kg)
Stregkode: 25036046
Anmeldt d. 07-01-2024 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Endnu en pose fra hedengangne Aldi, denne gang er det en pose riflede chips med sour cream & onion-smag.

Og sikke en smag, der er for en gangs skyld ikke sparet på smagen. Den er meget syrlig, nogle vil måske mene lidt for meget, men her får man rent faktisk hvad der står på posen. Løgsmagen er dog mest fremtrædende i eftersmagen.

Med 300 gram i så er det en pose der egner sig til at spise af 2 omgange, det gør også at man ikke når at blive træt af den ret intense smag.

Sprødheden er bedre end forventet, det er den slags riflede chips der lige er en tand hårdere end man er vant til, så der skal tygges lidt hårdere. Et plus i min bog. Det gør også at der er knap så mange knækkede chips og smulder i bunden af posen, men der er dog stadig en del.

Så alt i alt nogle gode chips til en god pris der klart kan anbefales. Bare trist man ikke kan købe dem mere...

Prisen er efter 30% eller 50% rabat (kan ikke lige huske hvilken).

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.