Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Hancock Ice Cream Soda


Produktbillede
Producent: Hancock
Produkt: Ice Cream Soda

Købt i Meny for ca. 10 kr.
Vægt: 250 g (40 kr/kg)
Stregkode: 5709216207900
Anmeldt d. 06-05-2026 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Når man åbner den og dufter til den så tænker man straks på vafler eller pandekager. En sødlig duft af bagværk og vanilje.
Så jeg var lidt nervøs før jeg smagte på den, for det sidste jeg har lyst til er en vammel smag af sød vaniljeis med brus.

Men smagen er noget mere traditionel sodavands-agtig end man regner med. Her er ingen smag af is og kun en fjern bismag af vanilje. Man smager stort set kun sukkeret og kulsyren, vaniljesmagen er meget hurtigt væk og bliver ikke hængende.

Så jeg er på samme tid skuffet og lettet - skuffet over at den nærmest smager som alt andet sodavand og lettet over at den nærmest smager som alt andet sodavand....

Sukker og kulsyre er dog perfekt afstemt, den er sød samtidig med at den river i halsen på vejen ned. Jeg kan godt lide den, men den skiller sig ikke særligt ud med smagen, så 10 kroner for en flaske er alt for meget. Jeg ville til enhver tid vælge en sukkerholdig hindbærbrus eller lignende frem for denne.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.