Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Dr. Oetker Ristorante Speciale


Produktbillede
Producent: Dr. Oetker
Produkt: Ristorante Speciale

Købt i Rema 1000 for ca. 12 kr.
Vægt: Ukendt
Anmeldt d. 25-04-2009 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Eftersom jeg normalt er rigtig glad for Mozzarella- og Quattro Formaggi-varianterne så havde jeg lidt høje forventninger til denne Speciale. Ordet "Speciale" leder jo lidt tankerne hen på at det er noget specielt godt.

Men jeg må erkende at den ikke er andet end specielt kedelig. For at starte med det eneste gode ved denne pizza, så er bunden er rigtig god. Dr. Oetker har virkelig ramt plet med bunden i alle Ristorante-pizzaerne.

Smagen er til gengæld ikke særlig god. Den er meget kedelig. Smagen er lige så flad som toppingen, der består af tomatsauce, ost, pepperoni, røget skinke og champignon. Jeg fjernede dog det meste af champignonen, da det aldrig har været min store favorit. Den smule champignon jeg lod tilbage var svundet til under halv tykkelse og smagte helt død. Pepperonien var skåret helt tynd og smagte kun af salt. Tomaten og osten smagte ganske fornuftigt, men ikke nok til at hive smagen op til et ordentligt niveau.

De små skinke-stykker mindede lidt om bacon, men havde tilsyneladende suget alt overskudssaltet fra de allerede saltmættede pepperoni-stykker op. Ikke videre lækkert.

Jeg har derfor valgt at give pizzaen 2 stjerner, primært for den gode bund, tomatsauce og ost.

Prisen var et specielt tilbud, normalprisen ligger som regel på 25 kroner.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.