Chipsguiden.dk

Anmeldelse: Coop X-tra Cola


Produktbillede
Producent: Coop
Produkt: X-tra Cola

Købt i SuperBrugsen for ca. 10 kr.
Indhold: 2 L (5 kr/L)
Anmeldt d. 17-10-2006 af Ronson

Ronsons bedømmelse:

Jeg frygtede det værste - men må erkende at man hér gør et godt køb. Under 10 kroner for 2 liter læskende cola er faktisk en rigtig god pris, ikke mindst da det er en af de bedre smage man kan støde på i billig-junglen. Coops egne produkter i Coop-brandet er som regel ufatteligt dårlige og prissat efter de dyrere mærkeprodukter, men der er åbenbart sket en fejl her.

Før colaen ramte ganen måtte den en tur under næsen, og her møder man en frisk lugt, der hverken har en snert af kanel eller andet ubehageligt.

Som noget helt nyt, når det gælder billig-cola, har de ramt en sødme der kan indtages i store mængder, uden det bliver vammelt. Det samme gælder duften, den er ikke anderledes og sød i forhold til f.eks. Coca-cola. Smagen er som tidligere nævnt god, hvis ikke rigtig god. Den er ikke oversødet og smager umiddelbart ikke billig. Den ufatteligt grimme form og etiket afslører det dog. Men hvem kigger på den i stedet for at drikke den?

Jeg vælger at give den 4,5 stjerner for en primært fremragende pris, men også for den gode smag. Den kan ikke måle sig med de dyre mærker, men lægger en god afstand til de billige colaer på markedet.

Endelig bedømmelse:

Er du enig med Ronson? Log ind for at give din egen bedømmelse.

Følgende brugere har givet deres egne bedømmelser:

gabrielwj

Føj dårligste cola jeg har smagt efter dr. peppers.

Ronson

Der går rygter om at denne cola i virkeligheden er jolly cola.. samme flaske.. samme 'bryggeri'.. nogle gange samme skruelåg... det forklarer jo at den ikke smager som andre billige colaer.

Anser!!

Hvis dette er den samme som 1,5l der findes i dag, vil jeg mene dette er den bedste cola til dato!
Skal blot nydes godt afkølet.

Feupeu

Jeg er ikke SÅ vild med den, men den er fin til prisen, jeg synes der er for meget brus i, men det er nok fordi jeg normalt drikker Fanta.

Jeg vil give den 3 ud af 5 stjerner på trods af meget brus synes jeg den er god til prisen!