Producent: KiMs Produkt: Remix Sour Cola (All I Wanna Do) Købt i Ukendt Vægt: 170 g Stregkode: 5701979999955 |
Af en eller anden grund er KiMs vilde med at lave produkter, hvis markedsføring appelerer til 12-13-årige. Denne pose, med en afdanket DJ på fronten og en mærkelig smag inden i, er ingen undtagelse.
Læs alle Remix-anmeldelserne her.
Selve chipsene knaser rigtig godt, det er den rillede slags. De er sluppet rimelig godt fra.
De er ikke tørre, men i vanlig KiMs-stil er der rigtig mange knækkede chips så snart men kommer forbi laget af hele chips i toppen.
Smagen er dog knap så heldig. Men smager omgående den "sure cola", og det er faktisk en rigtig god beskrivelse af smagen.
En oversød cola-agtig smag med en syrlig top - der måske skal symbolisere kulsyren i cola?
Ifølge bagsiden er det æble- og citronsyre, det smager også derhenad.
En frugtig syre der sådan set fungerer fint på chips.
Men den vamle, søde colasmag fungerer slet ikke.
Var den mindre sød kunne det måske gå, men chips skal bare ikke være søde på den måde. Når sukkeret blander sig med de knuste chips og ens savl i munden så minder det alt for meget om bagte chips og kiks, og det er bare ikke lækkert.
Jeg er med at KiMs nogle gange laver disse sindssyge smage for at få opmærksomhed, men denne pose var decideret unødvendig.