Chipsguiden.dk

Danske chipsproducenter


Skrevet d. 23. september 2023 af Ronson

If you’d like to listen to the article in podcast form in English

Hvis du vil lære lidt om historien bag de danske chipsmærker og -producenter kan du læse med her.
Det er svært at finde informationer om de små, danske producenter da mange er købt, solgt og gået konkurs, så det er en lidt rodet affære og tidslinjen er lidt tåget. Hvis du ligger inde med yderligere info så send os gerne en besked.

KiMs A/S
KiMs startede som Odense Marcipan, der ønskede at lancere en ny produktgruppe, da salget af marcipan var meget sæsonbetonet. De registrede varemærket i 1961 og 2 år efter var saltede peanuts klar til forbrugerne. Det var dog først i 1965 man tog KiMs-navnet i brug.

I 1968 blev Odense Marcipan (og KiMs) solgt til 4 danske erhvervsvirksomheder, der ønskede at ekspandere KiMs.

KiMs flyttede til Fyn i 1971, og grundlagde den snackfabrik der i dag er hovedsædet. Blev i 1974 lagt sammen med Kjeldsen & Co., i 1990 overtog norske Nora, i 1991 blev KiMs en del af den norske Orkla-koncern, i 1995 køber de Party Food i Give, i 2000 bliver de en del af Chips Koncernen og i 2002 etablerer de sammen med amerikanske Jacob Group Limited et joint venture samarbejde i selskabet JK Ventures A/S.

I dag har KiMs en markedsandel på "over 40%" (det seneste tal jeg kunne finde), og Danmarks mest solgte chips er deres Sourcream & Onion.

I dag er KiMs-mærket ejet af Orkla.

Taffel
I 1959 blev de første Taffel kartoffelchips lanceret af De Danske Spritfabrikker. Virksomheden, der tidligere havde specialiseret sig i produktionen af kartoffelsnaps, besluttede at udnytte sin ekspertise inden for kartoffelprodukter ved at træde ind på chipsmarkedet.

"Taffel Original" var den første kartoffelchips på det danske marked i 1959

I dag er Taffel-mærket ejet af Orkla.

Estrella
Svenske Folke Andersen, der drev en bananplantage i Sydamerika, registrede i 1946 firmaet Estrella i Sverige. Estrella betyder stjerne på spansk. I 1957 overværede han en boksekamp i New York, hvor han så at alle spise snacks. Ideen tog han med hjem til Sverige og gik allerede samme år i gang med at producere chips og blev derved Sveriges første chipsproducent. Han blev dog imidlertid dræbt, da han på grund af chipsens fremgang, tog tilbage til Sydamerika for at lukke sin bananplantage.

Først i 1990 blev Estrella lanceret på det danske marked.

I 1993 overtog Kraft Foods produktionen af chips fra De Danske Spritfabrikker. Produktionen af Taffel chips foregik i Aalborg. Siden har Valora Trade A/S i 2009 overtaget distributionen af Estrellas produkter eftersom produktionen blev flyttet til Sverige.

DK Snack / NordicSnackCo
Etableret i 2020 i Hobro.

Det er ikke til at finde meget info om dette firma, men de laver de gængse produkter så som flæskesvær, baconsnacks, saltspiraler og så popcorn og rudbrøds/knækbrødssnacks.

OK Snacks
Starter i 1982, købte i 2008 Lyka Snacks som havde fabrik lige ved siden af.

Producerer under mange forskellige mærke som f.eks. Øffer, Slagterbolcher, Kettle Cooked og Snack Foods.

De producerer også mange "private label" chips og snacks, altså poser under andres navne som f.eks. Budget (Salling) og Joe's (Aldi)

OK Snacks er verdens største producent af flæskesvær udenfor USA.

Lyka Snacks
Lyka Snacks A/S blev dannet i 1971 af brødrene Christoffersen.
Brødrene startede en produktion af specialiteter som pålæg, leverpostej og ikke mindst flæskesvær.

I 1976 blev sortimentet udvidet med snacks og de valgte at fokusere på fremstillingen og salget af snacks og flæskesvær.

Fabrikken er flere gange blevet udvidet, seneste udvidelse var i 2002 hvor der blev bygget en lagerbygning på 1500m2.

Lyka Snacks blev solgt til OK Snacks i 2008.

Crispo
Crispo startede i 1996.

Blev i 2017 solgt til Snacks Kompagniet

Snacks Kompagniet
Snacks Kompagniet A/S blev etableret i 1992, og var beliggende i Tårs.

Er solgt til OK Snacks.